Dan Charly Christensen skriver….

Fra den 1. til den 10. oktober var BGNs bestyrelse i Belhi. Formålet med opholdet var for det første kapacitetsopbygning af samarbejdet mellem SEIT – vores NGO-partner – og BGN. Det er navnlig Vagn, der er dynamoen på dette felt. Der er brug for at indarbejde et bedre fungerende regnskabs- og rapporteringssystem, og vi har netop ansat en ny revisor/ konsulent, Mr Hem Kumar Kafle, Kathmandu, der skal sørge for, at de nepalesiske skatte- og selskabslove bliver fulgt. Sidste år ansatte vi en ny regnskabschef i SEIT, Mr Narendra Kam, som skal hjælpe Amit med den daglige regnskabsførelse og med udarbejdelse af kvartalsrapporter for hvert af de 7 projekter, PG1-7.
 
For det andet havde vi indkaldt en række politikere: fra provinsregeringen, Mr Naval Kishor Sah, Province Minister of Social Welfare, fra Hansapur Municipality, borgmester Mr Ram Gyan Mandal, og viceborgmester, Mrs Renu Jha, samt repræsentanter fra et par af centralregeringens energi-agenturer AEPC (Alternative Energy Promotion Centre) og RERL (Renewable Energy for Rural Livelihood), Mr Jiwan Kumar Malik og Mr Deepak Yadav, der har udarbejdet en rapport om energi til et nyt kunstvandingsprojekt og sikret tilskud fra UNDP, og endelig vores behjælpsomme konsulent, Mr Anirudh Prasad Sah, der har været aktiv både ved tilrettelæggelsen og afviklingen af konferencen.

Nepal har i 2017 fået en ny forfatning – endelig kan man sige, 10 år efter borgerkrigens afslutning og kongedømmets afskaffelse. Den nye forfatning har indført en føderal struktur. Belhi og Tola, 2 af ’vores’ landsbyer, ligger i Hansapur Municipality (kommune), den tredje, laliya i Mithila Bihari Municipality, der begge befinder sig i Provins Nr. 2 med Janakpur som provinshovedstad. I denne forbindelse bemærkes, at Nepal nu er inddelt i syv provinser, hver videredelt i distrikter og kommuner. Kommunerne er en del af distriktet Danusha, der sammen med 7 andre distrikter udgør Provins 2, Madhesh (endnu ikke officielt navn) med ca. 5.5 millioner indbyggere. 

For første gang i mere end 20 år har der været afholdt lokalvalg i Hansapur, der nu på bar bund skal opbygge administrative organer for sundhed, uddannelse, landbrug, mv. Der foreligger altså en helt ny politisk situation, og BGN finder det rigtigt at søge samarbejde med de nye politiske og administrative organer for at opnå maksimal indflydelse og om muligt et samarbejde om vores projekter. Som særlig sagkyndig på dette område havde vi inviteret Mr Rakesh Mishra, Birathnagar, en free lancer og konsulent i lokal administration.

Det er næppe en overdrivelse at sige, at der forestår et tovtrækkeri mellem de tre niveauer: centralregeringen (Nepal), provinsregeringen (Madeshi-Provins Nr. 2) og kommunerne (bl.a. Hansapur). Skatteprovenu-fordelingen er 70:15:15, hvilket siger en del om centralregeringens dominans og svagheden ved det føderale princip. Pointen i Mr Rakesh Mishras foredrag var klar. Centralregeringen tiltager sig magt over kommunerne, ved at kunne kontrollere BGNs samarbejde med Hansapur Municipality, f.eks. ved at kræve vores aktiviteter placeret et andet sted – skønt vores formål netop er at styrke SEIT og lokalområdet, eller diktere, at vi kun må arbejde på ét felt, f.eks. sundhed – skønt det er vores strategi at arbejde holistisk ud fra den betragtning, at problemerne hænger sammen og må løses samlet. Så det bliver spændende at se, om central- og provinsregeringen vil støtte os i vores udviklingsarbejde eller gribe forstyrrende ind med særlige ’skatter og afgifter’.

Provinsministeren, Mr Naval Kishor Sah, skulle have holdt et oplæg om forfatningen kl. 10, men det viste sig, at han – ukendt for os – først skulle indvie et stort nyt kræfthospital i Janakpur, så klokken var 14.50, da han dukkede op ledsaget af to bevæbnede soldater som bodyguards. Han talte i 3-4 minutter, mere en hilsen end et oplæg, men et fint besøg var det jo. 

Anderledes meddelsom var borgmesteren, Mr Ram Gyan Mandal. Den kvindelige viceborgmester, Mrs Renu Jha, mødte op dagen efter og beklagede sig over manglende taletid. De to havde ikke afstemt deres roller i programmet, så damen havde ikke fået ordet, men nu tog hun revanche og fortalte meget indholdsrigt om kvindernes forhold i de tre landsbyer og om, hvad vi sammen kan gøre for at udnytte deres talenter. Borgmesteren, som hverken har rådhus, administrationslokaler eller -faciliteter, er uhyre samarbejdsvillig og tilsagde SEIT al mulig støtte (økonomisk og personalemæssigt) og bad om hjælp til at opbygge sin nye kommunale organisation (lokaler og computere).

For det tredje holdt vi møde med en bank, der agter at oprette et filialkontor i Belhi. Regeringen har for nylig bestemt, at alle nepalesere skal have en lønkonto. Den pågældende bank, Mithila Laghubitta Bittiya Sanstha Ltd., ønsker at leje 4 kontorer, som SEIT skal bygge oven på Håndværkerskolen. Banken er villig til at yde lån til PG1’s landbrugskooperativer til en særlig favorabel rente mod at BGN stiller en bankgaranti. Bankdirektør Satya Deo Raud er også indstillet på at finansiere SEIT’s byggeri af billige boliger og at opbygge sparegrupper for kvinder i samarbejde med PG-7, lok patchala’erne, der kan få mindre lån til småprojekter uden sikkerhed.

For det fjerde holdt Kirsten en konference med de omliggende landsbyskolers inspektører. Uden deres aktive opbakning er det vanskeligt for lærerne at føre de nye pædagogiske metoder, Kirsten og andre har holdt kurser om, ud i livet. 

Sideløbende med disse aktiviteter holdt de forskellige projektledere fra SEIT og BGN møder, der orienterede om udviklingen som følger: 

PG-1: LANDBRUG 

Jfr. BGN’s hjemmeside: www.BGNepal.dk/ BAS

Projektledere SEIT: Rajak (agronom), Kamat (dyrlæge), Thakur (mejerist), BGN: Dan Ch.

VEGETABIL PRODUKTION Grønsager Frugt Foder til malkekvæg	ANIMALSK PRODUKTION Indiske køer krydses successivt medJersey til højtydende malkekvæg Organiseret i mikrokooperativer
ENERGI Solcelleanlæg til drift af Kunstvanding (drypvanding og sprinkling) Biogasanlæg til drift af  Køling af mejeri og slagteri Restprodukt: organisk gødning	MEJERI Konsummælk, yogurt, ost, flødeis SLAGTERI Fjerkræ Fisk

Disse 4 komponenter betinger hinanden og knyttes organisatorisk sammen på 3 niveauer:

LANDBRUGSSKOLE

DEMONSTRATIONSLANDBRUG

MIKRO-KOOPERATIVER

Mikro-kooperativerne organiseres af og blandt kvinderne i lok patchala-grupper, som har udviklet gensidig tillid. 5-6 kvinder, der allerede har én eller nogle få køer til selvforsyning, danner et mikro-kooperativ, hvor foderproduktion, pasning og malkning sker i samarbejde og med udbyttedeling og regler, de selv har aftalt i en kontrakt. SEIT/ banken støtter med gratis inseminering og såsæd og billige lån (8%)/ subsidier til stald, malkemaskine, buskrydder, trillebør, mælketank, osv. Kvinder, der ikke ejer en ko, kan spare op ved at tage lønarbejder for et mikro-kooperativ og få et lavt forrentet lån til indkøb af en ko eller en kviekalv mod en afdragsordning (fradrag af mælkepenge). Mælken købes til markedspris af mejeriet og afregnes ugentlig via medlemmernes bankkonto. Facilitatorerne i lok patchalas (se PG-7: LPs) understøtter organiseringen.

De 4 komponenter i det samlede landbrugsprojekt (BAS) finansieres og drives hver for sig, da nepalesisk lovgivning ikke tillader, at et energiagentur som AECP/ RERL engagerer sig i andet end energi, f.eks. mejeridrift. BGN har fået tilsagn om støtte til et solcelleanlæg fra AECP/UNDP (FN’s udviklingsprogram) på ca. 450.000 kr., mens BGN selv skyder ca. 650.000 kr. ind. Anlæg og drift varetages af et energiselskab med en bestyrelse og et sæt vedtægter, der kombinerer elementer fra  andels- og aktie-selskabsformen, idet nogle store indskydere som f.eks. AECP/UNDP og BGN ikke vil kræve udbytte, mens andre, mindre aktionærer, f.eks. lokale bønder eller private investorer, hvis deltagelse er ønskelig af hensyn til en forpligtende, lokal forankring, vil kræve indflydelse eller udbytte i forhold til deres relativt lille aktiebeholdning. Det overordnede formål med selskabet er at stimulere den lokale landbrugsproduktion og dermed løfte lokalbefolkningen ud af fattigdom, og sikre, at dets overskud går til at dække SEIT’s non-profit aktiviteter i området, typisk sundhed og uddannelse og dermed sikre SEIT’s bæredygtighed på længere sigt.

En lignende model kan anvendes til de øvrige komponenter. Mens forhandlinger med AECP/UNDP er ret fremskredne, skal BGN påbegynde samtaler med andre samarbejdspartnere om evt. samfinansiering af andre, mindre ressourcekrævende komponenter som f.eks. biogas-anlæg, animalsk produktion og mejeri-delen.

En del af den første fangst af fisk i BAS’s dambrug

Snart kan BAS-projektets første auberginer høstes og sælges på markedet.

PG-2 DRIKKEVAND

Projektleder: BGN Douglas Malcolm, SEIT Anirudh Prasad, Deepak Yadav, Raudi Mukiya

PG-2 har til formål at forsyne Belhis ca. 250 husholdninger med rent drikkevand. På grund af klimaforandringer, jordskælv og tørkeperioder løber mange private boringer periodevis tørre for vand. Før projektet kan detailplanlægges og budgetteres, skal der foretages prøveboringer og vandkvalitetsanalyser. Den boring, der forsynes kunstvandingsanlæg, giver ikke rent drikkevand og ligger for langt fra landsbyen. Omkostningerne til disse forundersøgelser kan muligvis inkluderes i PG-1.

PG-3 KONSTRUKTION

Projektleder: BGN Vagn Frikke-Schmidt, SEIT Sanjay Sah 

BGN/ SEIT har nu opført 4 bygninger i Belhi siden 2013: 

1. computerbygningen til Shree Yadav Secondary School med støbte tagtegl, 2. en kontorbygning til SEIT, oprindeligt planlagt til opbevaring af værktøj og salgsafdeling for byggematerialer, men som siden midlertidigt bruges til sundhedsklinik foruden til kontor og mødelokale,  3. et forsamlingshus i 3 etager med 6 dobbeltværelser og toilet og badeværelse samt byens største mødelokale til 40-50 personer, og endelig 4. en håndværkerskole til en snedker-/tømrerlærlinge med udvidelsesmuligheder på 1. sal til en bank (4 kontorer) og eventuelt en tekstilskole. 

Håndværkerskolen under opførelse. Dækket støbes på forskalling understøttet af bambus.

2. og 3. bygning er tækket med elefantgræs, den 4 skal have tag af stål- eller eternitplader. I alle bygninger indgår bambus som indre skelet, og der er anvendt ubrændte sten af grus og cement, fremstillet på egen murstensmaskine. 

SEIT har herved opnået en vis ekspertise i husbyggeri, som kan udnyttes dels til produktion af byggematerialer med salg for øje, dels til opførelse af billige boliger. Arkitekten Jørgen Rahbæk Møller har tegnet et prototypehus, en familiebolig, som rummer det nødvendige til markedets laveste pris. Den gode nyhed er, at vi har indgået en foreløbig, mundtlig aftale med den omtalte nepalesiske bank, der har til formål at yde mikrolån til fattige kvindegrupper, om indretning af en lokal bankfilial med 4 kontorer på 1ste sal af håndværkeskolen på lejebasis. Forrentning og afdrag på byggelån vil stort set balancere med huslejen. Banken vil ud over at yde lavt forrentede lån til vores mikro-kooperativer og til individuelle kvindeprojekter finansiere opførelse af de nævnte familieboliger. 

PG-4: SUNDHED

Projektleder: BGN Flemming Topsøe, Cecilie Jespersen, David Kovacs, SEIT Ruby Shah, Guru Prasad.

Projektet har hidtil overført en container hospitalsudstyr til SEIT. Sendingen er nu afrapporteret til Genbrug til Syd, som har betalt transportomkostningerne. En del er distribueret til regeringshospitalet i Janakpur, men vi har endnu en del på lager og mulighed for at få mere fra Genbrug til Syd.

SEIT’s sundhedsklinik, som er bemandet med en fast læge, modtager patienter hver dag, og projektet har arrangeret en række tilbud om undersøgelser af øjne, udlevering af gratis briller, behandling af gynækologiske sygdomme, udlevering/ salg af medicin, men lokaleforholdene er ikke tilfredsstillende, så der overvejes forskellige løsninger i samarbejde med kommunen, der kan levere sundhedspersonale til gengæld for, at SEIT stiller lægelig ekspertise til rådighed. En kampagne om menstruations-problemer er under forberedelse. Der er i SEIT et stort ønske om at udvide servicen, så overnatning i særlige tilfælde kan tilbydes klinikkens patienter.

PG-5: TEKNISKE SKOLER

Projektleder: BGN Vagn Frikke-Schmidt, Kirsten Juulstrup Rasmussen og Karin Bastian (Tekstilskolen), SEIT Rajman Sthapit og Ganesh (Snedkerskolen).

1. Snedker-/ tømrerskolen. Bygningen er stort set færdig, el er indlagt, men der mangler lidt pudse- og VVS-arbejde. De store, stationære maskiner skal have installeret 380/440 V, og der skal laves en let træskillevæg med dør ind til et undervisningsrum samt to toiletter i trappeopgangen, det ene med bad. I kontoret og værkstedet opstilles reoler med plads til værktøj, der nummereres, og 8–10 solide arbejdsborde. Udendørs opføres snarest en lagerbygning til tømmer, som skal tørre, så det er klart til brug, når skolen åbner til april 2019.

Det værktøj, vi fik ved Carl Ras’ store indsamling til fordeling mellem JGVK i Sunderbans, Indien, Sindhuli Community Technical Institute (SCTI) og SEIT er nået frem, men på grund manglende trucklift ved aflæsningen desværre uden hensyn til den mærkning af kasserne, der svarer til speditørens lister. Sendingen er afrapporteret til Genbrug til Syd, men der forestår et mindre sorteringsarbejde, før værktøjet havner i de rette hænder. Skolens leder er Rajman Sthapit, formentlig en af de højst kvalificerede snedkere i Nepal. Han vil være i Belhi én uge om måneden. Hans assistent, som vil undervise på værkstedet permanent, hedder Ganesh Thakur. Skolen forhandler om en ordre på ét hundrede sæt skolemøbler, der skal designes til de mere fleksible undervisningsmetoder, Kirsten har holdt kurser om for lærerne på 8-10 skoler i nabolaget. Det første hold studerende vil starte uddannelsen til april 2019. Inden da skal skolens undervisningsplan for den 1- og 2-årige snedker-/tømrer-uddannelse godkendes og registreres af de nepalesiske myndigheder (CTEVT).

2. Tekstilskolen. Viceborgmesteren, Mrs Renu Jha er interesseret i at hjælpe os med at finde kvalificerede kvindelige lærere og potentielle ledere i området inden for syning, strikning, vævning og patchwork-arbejder. Skolen har allerede en velkvalificeret skrædder til rådighed, men han kan ikke lede skolen. 

I landsbyen Tola foregår en stor produktion af pottemagerarbejder, men pottemagerne har ikke udstyr til at glasere keramikken, og hvis deres produktion skal afsættes i Danmark, er glasur nødvendig, så vi påtænker at installere en ovn med den nødvendige høje temperatur, der bruges til glasering. Hvis vi skal sælge nepalesisk keramik i Danmark, er det bydende nødvendigt at anvende glasurer med lavt blyindhold. Der er tanker om at placere Tekstilskolen på 1. sal af Snedkerskolen ved siden af banken. Kirsten og Karin er i fuld sving med at studere egnede tekstilfibre til kartning, spinding og maskinstrikning. Tanken er at åbne Tekstilskolen, så især ugunstigt stillede kvinder kan tilbydes en håndværksuddannelse på højt niveau, så snart forberedelserne er tilendebragt. 

Vi påtænker desuden om ca. 2 år at åbne en landbrugsskole, der skal bygges i tilknytning til det omtalte demonstrationslandbrug. Her skal unge mennesker af begge køn kunne lære de forskellige grene af landbruget (de 4 komponenter), så bedre dyrkningsmetoder, bedre husdyrhold og mejeridrift kan brede sig i området. Men demonstrationslandbruget vil allerede på kortere sigt, så snart det er udbygget, være en velegnet platform for udbredelse af landbrugsfaglig know-how i kortere, målrettede kurser.

Endelig har vi planer om at tilbyde sundhedsuddannelser særligt med henblik på ernæring og folkesundhed.

PG-6 UDDANNELSE

Projektleder: BGN Kirsten Juulstrup Rasmussen, SEIT: Ram Krishna Mandal, Avisek, Aslik.

Kirsten har siden sidste nyhedsbrev holdt kurser for skoleinspektører på 7-8 skoler i omegnen ud fra den betragtning, at skolelærerne ikke kan bryde med den traditionelle klasseundervisning med overhøring og udenadslæren og indføre nye undervisningsmetoder uden der er opbakning fra ledelsen. Den nye forfatning har overdraget ansvaret for undervisningssektoren til den kommunale myndighed, hvilket åbner mulighed for større pædagogisk frihed. Lærere på disse skolers mødes typisk én gang månedlig på en teachers’ clinic for at udveksle erfaringer om, hvordan det går med at implementere nye undervisningsmetoder. 

Vore kurser falder i to kategorier: 1. story-line metoden, særligt beregnet til primary schools. Den åbner op for en mere musisk tilgang til læringsprocessen, og 2. projektarbejde i grupper, særligt beregnet til secondary schools. Vi har opfordret lærerne til at bruge en projektor til klasseundervisning med støtte i undervisningsprogrammer hentet ned fra nettet, men det er vanskeligt, dels fordi de mangler computere, og fordi modtageforholdene er dårlige, dels fordi der kun foreligger meget lidt materiale på nepalesisk, og de mange indiske programmer er på hindi, som få nepalesere forstår godt nok. De mindre ambitiøse lærere bruger det utilstrækkelige antal computere og de primitive modtageforhold som undskyldning for at droppe de undervisningsmetoder, vi introducerede på kurserne. De mere ambitiøse lærere, derimod, arbejder videre med projektarbejde og ’feltarbejde’; de har forstået, at der ligger megen brugbar viden lige uden for døren. Således har nogle lærere kastet sig ud i projektarbejder om aktuelle problemer, f.eks. børneægteskaber, drop-outs, forsømmelser, hygiejne, etc. Det er også lykkedes Kirsten at få knyttet nye gode kræfter til projektet, bl.a. fra NELTA, den nepalesiske forening for engelsklærere. Kirsten arbejder sammen med projektets nepalesiske leder-team, Ram Krishna, Avisek og Astik, på en plan for, hvordan PG-6 kan overtage ansvaret for efteruddannelse af skolelærere og -ledere i området.

PG-7 LOK PATCHALA 

Projektleder: BGN Kirsten Juulstrup Rasmussen, SEIT Pancaj, Laxmi og facilitatorer

Lok Patchala (LP) er en nepalesisk oversættelse af det danske ’folkehøjskole’. Projektets nepalesiske leder, Mr Pancaj, her mange års erfaring med at samle grupper à 20-30 kvinder om aftenen til forskellige aktiviteter. I begyndelsen frygtede mange mænd, at deres koner forlod hjemmet for at vise sig i det offentlige rum. LP’erne samles om spørgsmål, der især falder i to kategorier:

1. Undervisning og diskussion af særligt kvinderelevante emner, f.eks. kvindesygdomme, børneopdragelse, pigers skolegang, kompostfremstilling, vedligeholdelse af elementære læse- og skrivefærdigheder,

2.   Udarbejdelse af personlige biografier, hvor hver enkelt deltager beskrev og reflekterede over deres eget liv to generationer tilbage og to generationer frem. De, der ikke selv har lært at skrive, får hjælp af de, der kan. Bøgerne illustreres med tegninger – som regel i den lokale Mithila form. Disse bøger giver kvinderne identitet og stolthed. Pludselig er det ikke blot den anonyme søster, hvis navn ingen kender og bruger, men de er nu et individ med en personlig historie, fortid, nutid og fremtid. 

Med landbrugsprojektet BAS har LP’erne fået en ny dimension. Nu diskuteres dannelsen af mikro-kooperativer på livet løs. Selv kalder de funktionen ’at gå på begge ben’. Før drejede LP’en sig fortrinsvis om deres bevidsthed. Nu er det økonomiske livsgrundlag kommet ind i billedet. Disse kvinder udveksler erfaringer, opdager, at de er fælles om mange problemer, at organisering kan give styrke, og at de kan udrette noget i fællesskab, f.eks. hjælpe hinanden med at dyrke og høste foder, med at passe og malke deres kvæg, og overveje, hvad de kan bruge de nye indtægter til.  

PG-7 har nu over to hundrede deltagere fra syv landsbyer: Baghchauda, Belhi, Katti, Laliha, Malhaniya, Nikal og Tola, og i takt med at Pancaj og Laxmi får trænet flere facilitatorer, vil der åbne flere LP’er. Behovet og efterspørgslen er der.

Forside på Ramsilas selvbiografi.