Flemming Topsø skriver primo nov. 2018….
Så er der er – endelig! – kommet en ny og mere decentral og demokratisk forfatning i Nepal, lokalvalg er afholdt, ny inddeling af landet i 7 provinser med distrikter og kommuner er foretaget og ellers … intet! Så på papiret er der sket en masse, men egentlig ændring af magtstrukturerne er der (endnu!) ikke tale om og især er det svært for ”vores provins”, Provins 2, som er den fattigste i Nepal, at fravriste noget af magten og midlerne fra de centrale myndigheder, der i stedet nærmest virker som en stopklods – et kedeligt vidnesbyrd om at mistroen mellem Madhesi kulturen i syd og de ”finere” oprindelige folk i bjergområderne samt magthaverne i Kathmandu stadig er en realitet.
Så det lyder ikke for godt. Men set mere snævert fra vores synspunkt, går det lige nu strygende og vi står over for et muligt gennembrud i det område, Belhi og omegn med ca. 10.000 landsbyboere, hvor vi er aktive. Samarbejdet med den lokale NGO, SEIT (Social Eco Innovative Trust), er siden midten af 2012 intensiveret og vi står i dag med en række resultater og aktiviteter, f.eks. vedrørende sundhed, undervisning, mobilisering og folkeoplysning af især den kvindelige del af landsbybefolkningen, byggeri samt forberedelse af tekniske skoler (til en begyndelse med fokus på snedkeri og arbejde med tekstiler).
De sidste to år har BGN og SEIT arbejdet sammen med en nepalesisk konsulent, Anirudh Prasad Sah, der har haft sit virke i nepalesiske ministerielle udviklingsorganisationer centreret omkring energi, men som nu er selvstændig. Anirudh er til dels uddannet i Danmark af Danida med fokus på projektledelse og generel kapacitetsopbygning i udviklingslandene. Samarbejdet har haft flere formål. Vi har dels ønsket at udvikle SEIT til at kunne påtage sig større opgaver, dels har vi arbejdet på at sikre den lokale mobilisering og engagement i nuværende og kommende aktiviteter. Endelig har vi over for centrale myndigheder ønsket at synliggøre den udvikling, der er foregået lokalt i lille Belhi med tilhørende landsbyer. Det vellykkede samarbejde med Anirudh skyldes ikke mindst, at SEIT, med Amit Kumar Shah i spidsen, i den grad har medvirket til at skabe tillid og respekt omkring arbejdet og det ”drive” der er mod yderligere udvikling.
I dag kan vi konstatere, at centrale myndigheder, med UNDP Nepal i spidsen, har erklæret, at de ønsker at støtte BGN og SEIT, idet de ser et potentiale i at videre tiltag kan komme til at stå som et eksempel til efterfølgelse i rigtig mange områder af Nepal, med hovedvægt på behovene i Provins 2. I øjeblikket arbejdes der intenst på et større projekt om modernisering af landbruget, etablering af effektiv kunstvanding og stabilisering af drikkevandsforsyningen. Projektet er støttet af dygtige nepalesiske ingeniører og teknikere, der efter besigtigelse og målinger på stedet har udarbejdet en omfattende rapport. Som baggrundsmateriale tjener også BGN’s egen rapport ”Belhi Agricultural Scheme” (BAS). Vi forudser, at vestlige, specielt danske eksperter, organisationer og fonde, herunder ”Ingeniører uden Grænser” samt ”Mejerister uden Grænser” bliver inddraget.
Den nepalesiske forankring er sikret gennem en betydelig finansiel støtte fra centrale og kommunale nepalesiske myndigheder, idet dog et MoU (Memorandum of Understanding) først skal underskrives, formentlig omkring årsskiftet. Det egentlige projektarbejde bør være godt igang til næste efterår.
Det forpligter at være udpeget til (potentielt) mønsterbrug og vi har i den forbindelse oprustet indsatsen med en professionalisering af SEIT ved ansættelse af en nepalesisk ekspert på centrale administrative områder, herunder vedrørende registrering, certificering, opbygning af rapporteringsrutiner og ordentlig regnskabsføring, alt sammen tiltag der skal til for at kunne leve op til de øgede krav, der vil blive stillet.
____________
Kommentar til ovenstående fra Knud Olander, modtaget 13/11 2018
Hej Flemming,
Tillad mig en lille kommentar til dit notat om hvad der sker i Nepal mht til forholdet mellem den føderale regering og provinsregeringerne. Det er nemlig ikke kun Province 2, der har problemer med regeringen i Kathmandu, det gælder alle provinsregeringerne, som venter på den nødvendige følgelovgivning, som skal fastlægge opgave- og ressource fordelingen i de forskellige sektorer, bliver vedtaget i det nationale parlament. Decentralisering har altid været en svær øvelse i Nepal, idet magteliten i Kathmandu nødig vil afgive magten. Magteliten, som hovedsageligt er blevet rekrutteret fra indflydelsesrige klaner indenfor de traditionelle “hill” højkastegrupper, dvs. Chhetrier, og Brahminer , som udgør ca. 30% af befolkningen. Men der bor også andre folkeslag i Nepals bjerge, såsom: Magar, Tamang, Newar, Gurung, Rai, Limbu, Sherpa, Thakuri, samt alle Dalit grupperne. Disse grupper har måske lige bortset fra Newarerne, historisk haft meget lidt indflydelse på styringen af Nepal siden slutningen af det 18 århundrede. Ligesom madeshierne ikke er en homogen gruppe – er bjergfolkene eller “pahadierne” som de kaldes i Nepal, det altså heller ikke.
Madeshibegrebet dækker over hindu kastegrupper, hvoraf mange er indvandret fra Uttar Pradesh, Bihar og Vestbengalen siden samlingen af Nepal. Her er det vigtigt historisk af skelne mellem det nepalesiske kastesystem og det indiske, som er mere rigidt, dvs uden megen mobilitet. Terai dalitgrupperne, Dom, Dusadh, Musahar, Chamar, Tatma, Khatwe og Dhobi, er da også nogle af de værst stillede befolkningsgrupper i Nepal og er i århundreder blevet diskrimineret af deres højkaste madeshi-naboer.
Grunden til at jeg skrive dette er, at jeg synes man skal passe på ikke at se nepalesisk politik udelukkende som et modsætningsforhold mellem madeshier i syd og pahadis i nord, som nogle af madeshipartierne gerne vil have det. Nepalesisk politik er et sammensurium af kaste, etniske og økonomiske interesser.
Nå, det blev en længere smøre, men jeg kunne ikke lade være. Håber det er ok. Godt i øvrigt at læse, at projektet skrider fremad og at I har Anirudh på sagen.